Borgmester i Jammerbugt er formand for det Nordjyske Erhvervshus

Bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland er udpeget. Formand for Erhvervshus Nordjylland er Mogens Christen Gade.

Bestyrelsen for det nye erhvervshus er fundet, og som anbefalet af de nordjyske kommuner, blev borgmesteren i Jammerbugt Kommune valgt til at stå i spidsen for bestyrelsen. 

Sammen med resten af den nyvalgte bestyrelse bliver den overordnede opgave for det nye erhvervshus at varetage de nordjyske virksomheders interesser og stå for erhvervsudvikling på tværs af kommunerne.

”Med den nye bestyrelse har vi et stærkt hold, som vil arbejde for at yde en ekstraordinær service over for virksomhederne her i regionen. Det kommer vi blandt til ved at have et stærk tværkommunalt kompetencecenter med faglige kompetencer inden for virksomhedsdrift", udtaler Mogens Christen Gade.

Alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning vil kunne trække på erhvervshusets kompetencer og ydelser, og starter op 2. januar 2019.

Erhvervshus Nordjylland etableres med hovedsæde i Aalborg og filial i Nykøbing Mors.

Bestyrelsen består af:

  • Mogens Christen Gade, formand (borgmester Jammerbugt kommune)
  • Mogens Jespersen (borgmester Mariagerfjord Kommune)
  • Ulla Vestergaard (borgmester Thisted Kommune)
  • Thomas Kastrup-Larsen (borgmester Aalborg Kommune)
  • Ulla Astman (Regionsrådsformand Region Nordjylland)
  • Carsten Hedeman (Dansk Industri)
  • Hanne Kvist (Landbrug og Fødevarer)
  • Peter Berg-Mortensen (Dansk Byggeri)
  • Rikke Gandrup (Horesta)
  • Dorte Stigaard (Aalborg Universitet)
  • Jan O. Gregersen (LO)

I bestyrelsen deltager også én observatør fra Erhvervsministeriet.

Et erhvervshus ud af seks

Foruden det Nordjyske Erhvervshus med hovedsæde i Aalborg, bliver der pr. 1. januar 2019 åbnet fem yderligere erhvervshuse i landet med særskilte bestyrelser. Disse kommer til at ligge i Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København